Noget om kalendre!

For et år siden fik jeg en kalender med et meget kedeligt omslag af Poul. Han havde fået den af sin fagforening HK.

Jeg besluttede derfor at lave et nyt omslag til min kedelige kalender. Det gav mig desuden en dejlig grund til at brodere, en disciplin jeg elsker, men har lidt svært ved at finde anvendelse for. Processen var dejlig og udfordrende. Det stribede stof var udgangspunktet for projektet og det bestemte farverne i broderierne. Farverne er lidt varmere i virkeligheden. Jeg er alt i alt godt tilfreds med resultatet.

Mit kalenderomslag har nu været i brug i et år og det ses næsten ikke på broderierne. Den kommer med mig altid - op og ned i diverse tasker og små rum - ikke noget med at passe særligt på den. Den holder så længe den kan, hvilket allerede er længere end forventet.

Hvad jeg ikke havde forventet var den følgevirkning, min kalender har fået.

Jeg har lavet 4 i alt, og der er 7 andre, som er blevet inspireret til at lave en enten til sig selv eller som gave. Alle kalendrene er blevet meget forskellige og meget smukke, synes jeg. Mangfoldigheden er fantastisk, når man slipper kreativitet løs og ikke følger et mønster lavet af andre. Desværre har jeg ingen billeder af de andres kalendre, men I må gerne se dem, jeg har lavet:

Denne lilla/grønne kalender er lavet til en meget god ven, som hedder Lene, hun havde også en meget kedelig kalender - denne gang fra DLF.

Denne sort/grå kalender er lavet til min far som ønskede sig en med patchwork og lidt broderi. Han har selv valgt de stoffer, jeg har brugt. Hans gamle omslag var bare slidt, så han trængte til et nyt.

Den sidste, jeg har lavet, er lavet til en anden god ven, som også hedder Lene. Hun er vild med blå, så det måtte den nødvendigvis blive. Hun havde også et kedeligt omslag fra DLF. Denne gang har jeg brugt maskinbroderier. Jeg havde en forventning om, at det ville være nemmere. Det var det ikke, tvært om - det var meget sværere at få det hele til at gå op, fordi jeg lavede broderierne, før jeg syede stofferne sammen. Broderierne har nu engang den størrelse, de er syet i, og man kan jo ikke bare klippe det nederste af en G-nøgle, vel?

Jeg synes, det er meget fornøjeligt at en utilfredshed med en kedelig kalender kan føre så megen kreativitet med sig.

Så længe leve de kedelige kalendere og hvad deraf følger!

Tak for dit besøg!

Hanne