søndag den 24. oktober 2010

Noget om at lave prøver!

At det er nødvendigt at øve sig, når man lærer noget nyt er vel åbenlyst for de fleste. Det gælder også nye syteknikker, derfor har jeg mellem tid og år lavet en del prøveklude. Det er godt, at de ikke alle sammen er blevet gemt – de er nemlig ikke alle lige brugbare endsige lige kønne.

Men prøvekluden fra vores Free Style Quilting kursus var både sjov og brugbar – om den er køn er nok en smagssag.

Jeg og Poul (jeg vred næsten ikke armen om på ham)kan godt li den og det er vel det vigtigste, når den skal bo hos os.

Her er den så prøvekluden:

Der står Carpe Diem i det blå/grønne ternede felt

IMG_3016

Det blev til en pude en fyldig en af slagsen – sådan en som er god at putte i ryggen når man sider den forkerte vej i sofaen og hygger med fjernsyn, te og strikketøj.

IMG_3019

Nu vil jeg gå ind og hygge i sofaen, mens jeg Carpe Diem resten af eftermiddagen med lidt strikketøj og et krus te!

Tak for dit besøg!

Hanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar